Diploma In Business Administration

KNI A/S og Business Institute Denmark har i samarbejde med hinanden startet en Pre MBA uddannelse i Sisimiut, hvor andre virksomheder også har mulighed for at deltage.

Pre MBA er rettet mod enhver, som har en vis ledelseserfaring og som gerne vil udvide sin ledelsesværktøjskasse.

Uddannelsen er på et højt plan, bogligt og teoretisk, hvorfor det kræver personligt disciplin at kunne gennemføre forløbet.

Uddannelsen er fordelt i 3 moduler. Under uddannelsen afleveres tre skriftlige opgaver, hvor opgaverne stiger i sider og to mundtlige eksamener. Første modul på Pre MBA uddannelsen blev afholdt i februar 2018 med 4 intensive dage. Modul II blev afholdt i starten af april måned hvor modul III og den sidste blev afholdt i juni måned.

Alle 3 moduler, to eksaminationer samt translokation blev afholdt i KNI Servicecenterets undervisningslokale Taqqissuut i løbet af den første halvdel af året.

De 18 deltagere kommer ikke kun fra KNI A/S, men kommer fra forskellige virksomheder fra forskellige steder på kysten.

Deltagende virksomheder:

  • KNI A/S med 8 personer.
  • Qeqqata Kommunia med 4 personer.
  • Hotel Sisimiut med 1 person.
  • Mittarfeqarfiit med 3 personer.
  • Arctic Circle Business med 1 person.
  • Sulisartut Højskoliat med 1 person.

- Vi er stolte af at lægge hus til et sådan kursus på højt niveau og stolte over, at det er lykkedes os at lokke denne uddannelse her til Sisimiut, og ikke mindst, at andre virksomheder har taget imod denne tilbud, sagde Peter Grønvold Samuelsen bl.a. da Pre MBA uddannelsen startede i februar 2018.

22. august 2018 kom 13 ud af 18 deltagere som startede til eksamen hvor alle bestod.

Til translokationen sagde Lars Ib som er Rektor, direktør og grundlægger af Business Institut, at han var glad og takker for, at det kan foregå i Sisimiut, med gode rammer.

Administrerende direktør Peter Grønvold Samuelsen sagde i sin tale, at han er glad for, at Business Institut har accepteret tilbuddet om at afholde uddannelsen i Sisimiut, han fortsatte sin tale med, at alene uddannelsesbeviset ikke rækker nok hvis man ikke performer og bruger de nye kompetencer i arbejdslivet og ønskede alle tillykke med eksamen.

Udover Sisimiut kommer deltagerne fra Qaqortoq, Nuuk og Maniitsoq.

Dimittender-13-630px-01.jpg

 

KNI A/S • J.M. Jensenip Aqq. 2 • 3911 Sisimiut
T +299 86 24 44 • E info@kni.gl