Gave til Taseralik fra KNI A/S

KNI A/S har overrakt en pengegave på 25.000 kroner til Kulturhuset Taseralik i forbindelse med husets 10 års jubilæum.
1. marts 2018 er det 10 år siden Kulturhuset Taseralik taget i brug. I den forbindelse har KNI A/S besluttet at give en pengegave til Taseralik.
Taseralik er med sin bred favn af aktiviteter og arrangementer, en bærende kraft i understøttelse og bevarelse af grønlandsk samtidskultur i Sisimiut og resten af Grønland.
- Kulturhusets arbejde har naturligvis også været med til at gøre Sisimiut mere attraktiv som by - her tænker jeg på kunstudstillinger, intime koncerter, teaterforestillinger, filmforevisninger og cafe. Set fra en virksomhed som KNI's synsvinkel spiller Taseralik også en lille positiv rolle for vores arbejde med at rekruttere og fastholde arbejdskraft. Det vil jeg gerne takke Taseralik for, siger KNI A/S administrerende direktør Peter Grønvold Samuelsen.
Et samfund uden kultur er et samfund uden identitet. Vores kunst, musik og historie er med til at danne vores identitet og gør os til dem vi er.
- Kreativiteten i samfundet blomstrer, når vi har mulighed for at beskæftige os med netop disse. Det kunne vi blandt andet se under det hellige tre kongers dag, hvor både børn og voksne klædte sig kreativt ud til den store guldmedalje.
Takket være kulturhuset Taseralik har vi et sted i Sisimiut der forener og samler børn, voksne og ældre i form af kunstudstillinger, teaterforestillinger, musikarrangementer som åben scene og Arctic Sounds, biograf, café og meget mere, slutter Peter Grønvold Samuelsen.
KNI A/S´ administrerende direktør stod for overrækkelsen af gaven under aftenens arrangement i Taseralik, hvor blandt andet kunstneren Aka Høegh holder en udstilling og hvor der er premiere på en forestilling fra Nunatta Isiginnaartitsisarfia med titlen Akunnerit.