KNI ansætter ny Administrerende Direktør

Bestyrelsen i KNI A/S har ansat Jeppe Jensen som ny administrerende direktør i KNI. Jeppe Jensen afløser Peter Grønvold Samuelsen, som i april valgte at fratræde sin stilling.

Jeppe Jensen kommer fra en stilling som Administrationsdirektør i Mittarfeqarfiit/Grønlands Lufthavne, og har ydermere væsentlig kommerciel og ledelsesmæssig erfaring fra både Mittarfeqarfiit og Tele Greenland.
KNI´s nye administrerende direktør er født og opvokset i Ilulissat og senere Nuuk, hvor han også bor med sin familie. Jeppe Jensen er uddannet cand.merc fra Handelshøjskolen i Aarhus med speciale indenfor international handel.

“Vi er i bestyrelsen yderst tilfredse med at det er lykkedes at finde en profil som vi mener passer rigtigt godt til KNI og hvordan KNI skal udvikle sig i fremtiden, som en moderne og veldrevet virksomhed”, siger bestyrelsesformand Lars Borris Pedersen, og fortsætter: “Jeppe er en dygtig grønlandsk leder, og har et stærkt netværk i landet og vigtigst af alt, så ønsker Jeppe at gøre en positiv forskel for det grønlandske samfund. Det er DNA’et i KNI”, slutter Lars Borris Pedersen.

Jeppe Jensen udtaler i forbindelse med hans tiltrædelse:
“Jeg er enormt ydmyg overfor den tillid jeg betros som direktør for KNI. KNI er en fundamental del af vores infrastruktur – det er en virksomhed der binder Grønland sammen, og som vi alle har et forhold til. Jeg ser frem til sammen med de mange dygtige kolleger i KNI at videreudvikle virksomheden til gavn for det grønlandske samfund.”

Jeppe Jensen tiltræder d. 5. august 20211.png

 

KNI A/S • J.M. Jensenip Aqq. 2 • 3911 Sisimiut
T +299 86 24 44 • E info@kni.gl