Grønlandske frikadeller

Neqi A/S er nu klar med de første resultater af samarbejdet med Inunnguaq Hegelund: krydrede fåredeller og kødboller :)

frikadeller-630px-01.jpg

I løbet af de seneste måneder har Neqi produceret og forfinet produktionsprocessen baseret på de opskrifter, de fik udarbejdet sidste år, og nu er de klar med de første produkter.

I forbindelse med fejringen af kulturugen i Narsaq fik lokalbefolkningen mulighed for at smage Neqis’ nye frikadeller, hvilket afstedkom en masse positive tilbagemeldinger.

Udover frikadeller og kødboller har Neqi et par andre convenienceprodukter i deres varesortiment, så man også i en travl hverdag kan nyde de gode, sydgrønlandske produkter lamme og fåreprodukter. F.eks. en portion biksemad enten med eller uden krydderier eller en pakke marinerede lammespareribs.

Vi har selvfølgelig også stadig vores lørdagslam og lammepizzaer, og Neqi arbejder på at udvide convenience sortimentet henover sensommeren, så der er mere at glæde sig til.

På Mamarisavut.gl kan man også finde nogle opskrifter til inspiration med Neqis frikadeller og kødboller.

frikadeller-630px-02.jpg

Opskrift med grønlandske frikadeller serveret med græske kartofler.

frikadeller-630px-03.jpg

KNI A/S • J.M. Jensenip Aqq. 2 • 3911 Sisimiut
T +299 86 24 44 • E info@kni.gl