Neqi A/S-imi qimminut nerukkaatissiorneq

Kartoffelhøsten i Sydgrønland er i gang

Neqi melder om væsentlig mindre høst, men også godt nyt til forbrugerne

Sommerens regn og lave temperaturer har betydet forsinkelse af dette års kartoffelhøst med en ca. måned, da det kolde vejr har gjort, at kartoflerne er vokset langsommere. Derfor forventer Neqis fabrikschef, Viggo Djurhuus, at der desværre kun bliver indhandlet maksimalt 60 tons, altså væsentligt mindre end sidste års høst på 110 tons.

Men der er også godt nyt til forbrugerne: De økologiske sydgrønlandske kartofler er generelt af en meget høj kvalitet, men sorteringen, pakningen og lageringen af kartoflerne har i tidligere år ikke været optimal. Derfor har Neqi siden efteråret 2017 arbejdet målrettet med at forbedre kvaliteten af disse processer.

Fabrikschef Viggo Djurhuus: I samarbejde med kartoffelavlerne er der udarbejdet nye kvalitetskrav til de kartofler, der kan indhandles. Vi tager nu flere stikprøver på kvaliteten ved indhandlingen til kartoffelcentralen for at sikre, at det kun er de bedste kartofler, vi sender ud i butikkerne.

Vi ved fra forbrugerne, at det har været et problem med de blandende kartoffelstørrelser i poserne, udtaler Viggo Djurhuus og fortsætter: Derfor har vi indkøbt en moderne sorteringsmaskine, der nænsomt sikrer at kartoflerne lægges i Neqis nye pakkeposer efter størrelse.

Lagringen af vores kartofler har også været uhensigtsmæssig. Hvor vi tidligere kun havde ét centralt kartoffellager i Narsaq, har vi i samarbejde med KNI Engros nu oprettet 3 regionale distributionslagre i hhv. Nuuk, Sisimiut og Ilulissat, hvor kartoflerne kan opbevares under optimale forhold. På denne måde sikrer vi, at kartoflerne holder sig friske og kan sælges hurtigere til Engros – hvilket i sidste ende giver et bedre produkt til vores kunder.

Vi er nu i gang med at pakke og sende årets kartofler til hele Vestgrønland, og der er allerede 3 tons kartofler på vej til Østgrønland, afslutter Viggo Djurhuus.

Yderligere information:

Fabrikschef, Viggo Djurhuus.
Telefon: 66 11 19
E-mail: vdj@kani.gl

 

 
 
 

KNI A/S • J.M. Jensenip Aqq. 2 • 3911 Sisimiut
T +299 86 24 44 • E info@kni.gl