Neqi A/S medarbejdere på kursus i Inuili

Deltagere (fra venstre): Pikkorissaasoq Carina Serano, Andreas Abelsen, Frederik Geisler, Anna Lisa Mikaelsen, Hans Nielsen, Sofie Elisasen, Sofus Hansen, Christian Bork, Cecilie W. Hansen, Arnannguaq Josenius, Jonas Stach, Kitdlak Lynge og Søren Boassen.
Vores 12 kollegaer fra Neqi har været på et LEAN kursus hos Inuili i sidste uge.
I Neqi har man altid fokus på at gøre tingene lidt bedre i dag end i går, og med dette kursus kan medarbejderne inddrages endnu mere i den proces.
- De 12 medarbejdere er vendt tilbage fyldt med engagement og en række spændende tiltag og projekter, som vi vil arbejde med i den kommende tid, fortæller direktør i Neqi A/S, Ole Vestergaard. LEAN kurset er en tankegang og en række værktøjer til at forbedre og effektivisere arbejdsgange i virksomheder– i dette tilfælde fødevareproduktion. Deltagerne har også fået sig en øjenåbner. - Det har været godt at komme lidt væk og betragte vores arbejde udefra. Dermed har vi fået øjnene op for meget af det spild og de mangler der er i hverdagen. Samtidig har vi fået en ’værktøjskasse’ så vi i fællesskab kan arbejde på at forbedre vores arbejdsplads, siger slagtermester Sofus Hansen. Christian,
Christian, Hans, Cecilie og Sofus morer sig over deres opgave.
Christian, Hans og Sofus koncentreret om ’legofabrik.’
Slagterimedarbejder Christian Bork følger op: - Alle kursusdeltagere har været aktive i kurset, og vi har alle oplevet det som en øjenåbner. Det er rart at vi selv bliver inddraget i at forbedre vores arbejdsplads. Vi kunne mærke da vi vendte tilbage til slagteriet mandag morgen, at humøret var højt og vi er klar til at gå i gang med vores ’just-do-it’projekter, og så håber vi at ledelsen bakker op om de større projekter.
Anna Lisa viser Leantavlen frem.