Pressemeddelelse: KNI A/S’ årsresultat 2025/26

15-07-2026

Årsrapport 2025/26 for KNI A/S: Et positivt resultat før skat på 152 mio. kr. danner grundlag for robuste og fremsynede løsninger

KNI A/S, har gennemført en større justering af hele forretningsmodellen. Det førte i 2025/26 til en positiv udvikling i både Energi- og Varedivisionen, samtidig med at der fortsat er sikret stabile brændstofpriser i en tid med store globale prisstigninger.

KNI A/S, der er ansvarlig for at forsyne landets små og store bosteder med dagligvarer og landsdækkende energi, opnåede i regnskabsåret 2025/26 et resultat før skat på 152,4 mio. kr.

Det er en markant forbedring i forhold til forrige regnskabsår, hvor resultatet før skat blev på -83,2 mio. kr. Resultatet før skat er altså forbedret med mere end 200 mio. kr.

Resultatet betegnes som meget tilfredsstillende. Særligt fordi det afspejler en grundlæggende gentænkning af hele KNI’s forretningsmodel og samtidig er skabt med respekt for den almindelige borger og forbruger. Resultatet viser med andre ord, at samfundsansvar og forretning kan og skal gå hånd i hånd for KNI.

”KNI har gennem mere end 250 år spillet en helt særlig rolle i vare- og energiforsyningen i Grønland. Derfor skal vi altid finde den rette balance mellem at sikre forbrugerne så gode priser som muligt og samtidig sikre et overskud, så vi kan investere og fremtidssikre KNI og dermed forsyningerne. Den balance synes jeg, at vi har ramt i 2025/26, hvor vi blandt andet har kunnet sikre stabile brændstofpriser i en tid, hvor priserne i resten af verden er steget markant,” siger KNI’s adm. direktør Jeppe Jensen.


Positivt resultat i begge divisioner og datterselskaber

KNI’s primære forretning er opdelt i Energidivisionen, der leverer flydende brændstof til alle bosteder i Grønland samt sælger brændstof til blandt andet krydstogtskibe, trawlere og fly, samt Varedivisionen, der blandt andet har 67 butikker fordelt på 64 steder over hele landet.

I 2025/26 har der været en positiv udvikling i begge divisioner.

I Energidivisionen er der skabt et resultat før skat på 116,2 mio. kr. mod 9,5 mio. kr. i det foregående regnskabsår. Det skyldes især salg til førnævnte krydstogtskibe og trawlere mv., mens brændstofpriserne for almindelige forbrugere – inden for KNI’s samfundskontrakt – har været stabile.

”Efter et år, hvor brændstofpriserne blev holdt kunstigt lave, justerede vi i maj 2025 priserne, så de afspejlede de aktuelle indkøbspriser. Fordi vi indgår flerårige prisaftaler, har vi kunnet holde priserne stabile, og i en periode med meget store udsving og usikkerheder om brændstofpriserne, har det været en stor fordel for forbrugerne”, siger KNI’s adm. direktør Jeppe Jensen.

I Varedivisionen er der skabt et resultat før skat på 32,0 mio. kr. mod -95,7 mio. kr. i det foregående regnskabsår. Dette resultat skal ses i lyset af, at der i 2024/25 blev foretaget en nedskrivning af anlægsaktiverne på 67 mio. kr., men også, at KNI i 2025/26 bl.a. har tilpasset organisationen, gennemført en stram omkostningsstyring, foretaget sortimentsændringer og justeret åbningstiderne. Basisdriften er forbedret med 54,0 mio. kr.

”Varedivisionen har været udfordret af ændrede rammebetingelser gennem flere år. Men i 2025/26 fik vi vendt den negative udvikling, samtidig med at vi investerede i modernisering og digitalisering af forretningen. Det betyder, at vi har et stærkt fundament for de kommende år”, siger KNI’s adm. direktør Jeppe Jensen.

 

Positive forventninger – og brug for stadig udvikling

2025/26 har bygget videre på de store ændringer, der blev gennemført i 2024/25, og understreger, at KNI’s strategiske fokus på en bedre balance mellem forsyningsansvar og forretningsorientering er den rigtige.

KNI forventer derfor også et positivt resultat for det kommende år, om end på et lavere niveau end i 2025/26 på grund af stigende omkostninger i Varedivisionen og øgede vedligeholdelsesomkostninger i Energidivisionen.

Konkret forventes et resultat før skat i 2026/27 på 100-125 mio. kr.

”Med et positivt 2025/26 i ryggen kan vi gennemføre nødvendige investeringer i vores aktivmasse og skabe endnu bedre og mere ansvarlige rammer for vores medarbejdere og kunder. Samtidig fortsætter vi arbejdet med at udvikle KNI, så vi også fremover kan levere en stabil og effektiv forsyning til hele landet. Også når samfundet og rammerne ændrer sig,” siger KNI’s adm. direktør Jeppe Jensen.

Ønskes yderligere oplysninger kan adm. direktør, Jeppe Jensen kontaktes på telefon 52 36 16.

 Læs årsrapport 2025-2026 her.

Meqqusaalik imponerer i Danmark

Læs mere
Nye spor

Læs mere
KNI Design handler om kultur

Læs mere

Najoqqutassatut atuakkamut aqqut qaninneq

Atuagaq najoqqutassaq angerlarsimaffinni skærminnut toqqoruk qaqugukkulluunniit atoriaannanngorlugu.

1. Toornerit pingasut talerpiani teqeqqumiittut tuukkit

2. ”Føj til startskærm” tooruk

Startskærminnut ilannguguk

Genvej til håndbogen

Gem håndbogen på din hjemmeskærm, så den altid er lige ved hånden.

1. Tryk på de tre prikker i højre hjørne.

2. Tryk på “Føj til startskærm”

Føj til startskærm

Najoqqutassatut atuakkamut aqqut qaninneq

Atuagaq najoqqutassaq angerlarsimaffinni skærminnut toqqoruk qaqugukkulluunniit atoriaannanngorlugu.

1. Skærmivit naqqani tooruk

2. "Føj til hjemmeskærm” tooruk

Angerlarsimaffinni skærminnut ilannguguk

Genvej til håndbogen

Gem håndbogen på din hjemmeskærm, så den altid er lige ved hånden.

1. Klik på i bunden af din skærm

2. Tryk på “Føj til hjemmeskærm”

Føj til hjemmeskærm