Rød som solen, hvid som isen

Johannes Ujo Müllers smukke dokumentar om tilblivelsen af Erfalasorput er en hyldest til det grønlandske flag i forbindelse med dets 40års jubilæum i 2025, hvor den blev vist på KNR til Nationaldagen d. 21. juni.

Johannes Ujo Müller har i 11 år arbejdet med film, foto og kommunikation for KNI. Det har bragt ham rundt til de fleste byer og bygder, og han kender bedre end de fleste de regionale forskelle i vores land – men også alt det der binder os sammen, og én af de ting er Erfalasorput.

– Jeg er vokset op i Kangaatsiaq i 80erne og som i alle andre byer og bygder var her en del flagstænger, som blev benyttet flittigt. Hver søndag, alle fødselsdage, bryllupper og begravelser og helligdage og højtider blev flaget hejst hjemme hos os ligesom i masser af hjem over hele Grønland. Da jeg var helt lille var det Dannebrog, der blev hejst, men i 1985 kom far en dag hjem med et nyt flag, Erfalasorput, og derefter var det altid det der blev hejst. Jeg var jo ikke ret gammel, så den store nationale debat der var om hvordan et grønlandsk nationalflag burde se ud, gik helt hen over hovedet på mig. Det jeg husker, er bare, at jeg syntes det var så flot. Meget forskelligt fra Dannebrog, men farverne var de samme – og jeg har altid syntes at det røde og hvide var meget smuk mod en klar blå himmel.

– At hejse vores flag vil jeg altid forbinde med glæde, fællesskab og højtidelighed. Min mor syntes, det var vigtigt, at vi altid hejste flaget for at markere alle højtider og mærkedage. Hendes indstilling til brugen af Erfalasorput, gjorde flaget til en fast del af min barndom. Samtidig lærte jeg tidligt, at flaget skulle behandles med respekt – hvordan man skal holde og håndtere det, hvornår på dagen man hejser flaget og hvornår det skal tages ned igen, og den slags ting. Så meget tidligt forstod jeg, at Erfalasorput er noget helt særligt: Et symbol på vores land.

– Næsten 40 år senere i 2024 fik jeg ideen til en lille film om Erfalasorputs tilblivelse, og derfor kontaktede jeg formanden for Kattuffiat Erfalasorput, Kâlerâq Bech, og spurgte om de ville være interesseret i en filmatisering af historien om Erfalasorputs som en fejring af flagets jubilæum. Det sagde han ja til og dagen efter havde jeg sendt en ansøgning til Tips og Lotto. Beløbet som vi fik fra Tips og Lottomidlerne dækker hovedparten af omkostningerne, men filmprojektet modtog også mindre økonomiske bidrag fra Qeqqata Kommunia og Inatsisartut.

– Det blev så til et større fritidsprojekt for mig, hvor jeg over 4 måneder brugte stort set al min fritid og ferie på at interviewe, filme, og klippe. Det var et stort arbejde, men også meget spændende at grave sig ned i det emne.

– Jeg er meget glad for den store opmærksomhed som filmen har fået uden for vores lands grænser, og er samtidigt også klar over at det for en stor del skyldes Grønlands nye geopolitiske betydning og ikke mindst den amerikanske regerings ønske om at ville overtage vores land. Den del har jeg imidlertid helt fravalgt at inddrage i min film, for jeg er ikke interesseret i at lave en film der skal være en reaktion på den amerikanske regerings udenrigspolitik. Min film er historien om og en hyldest til det samlende symbol på vores land, Erfalasorput