Fælles om Grønland SIDEN 1774

Der er meget at fejre

Siden 1774 har vi drevet handel overalt i landet. Først som KGH og sidenhen som KNI. Hvor der bor mennesker, har vi leveret forsyninger – og det gør vi stadig. Det kan vi takke tidligere generationer i KGH for, og i dag er det KNIs medarbejdere som fortjener en tak. Det vil vi gerne fejre sammen med alle vores kunder og samarbejdspartnere.
Lad os fejre vores fælles fortid, og lad os sammen arbejde for et mere selvbærende Grønland.

1774

Den danske stat overtager aktierne i Handelskompagniet, som var etableret i 1750, og opretter ved en kongelig resolution af 16. maj 1774 Den Kongelige Grønlandske Handel – KGH er født. To år senere i 1776 udstedes ved kongelig dekret forbud mod al uberettiget handel, som man kaldte det, og KGH fik monopol på al handel i Grønland.

1776

Frem til 2. Verdenskrig havde KGH monopol på al handel i Grønland. Der blev indført ens priser over hele landet både på opkøb af fangernes produkter og salg af dagligvarer, og KGH fik forsyningspligt til alle landets bosteder. For at effektivisere opkøb af fangst etablerede KGH et netværk af indhandlingssteder overalt i landet – forløberne for mange af de byer og bygder, vi har i dag. Monopolets planøkonomi skabte et økonomisk sikkerhedsnet for befolkningen, men også et stift og lukket system, der udelukkede frie markedskræfter som i sidste ende begrænsede den økonomiske udvikling i landet.

1800

I løbet af 1800-tallet skabte KGH et finmasket handelsnetværk på 13 handelsdistrikter, hvor mange mindre såkaldte udsteder åbnede en lille KGH butik. I Grønlands første tid som koloni skete køb af grønlandske produkter og salg af danske varer ved byttehandel. I perioden 1801 - 1967 udstedte KGH kreditsedler (grønlandske penge) til brug ved handelsstederne i Grønland.

1920

Efter 1920 fik den grønlandske fiskerflåde flere og flere motordrevne fiskekuttere, og KGH oprettede fiskefabrikker i de grønlandske byer. I løbet af nogle få årtier overtog fiskeriet den gamle sælfangst fra kajak som den primære indtægtskilde for mange grønlandske familier.

1940

I forbindelse med Danmarks besættelse stod Grønland pludselig i en forsyningskrise, da KGH ikke længere kunne forsynes fra Danmark. I stedet blev der etableret handel med USA, finansieret af kryolit og fiskeri. De 5 år gav Grønland mange selvstændige erfaringer bl.a. med handel udenfor Danmark. Befolkningen blev bl.a. introduceret til nye varer – efter krigen bredte der sig et stigende krav om flere nye varer og plads til private initiativer.

1948

KGH anlægger sit første tankanlæg i Aasiaat. I 1949 følger Qaqortoq, Nuuk og Sisimiut. I 1950 fik Paamiut, Qeqertarsuaq, Upernavik og Thule (Uummannaq) tankanlæg. I 1950 bliver DGO, Det Grønlandske Olieaktieselskab, nu Polaroil, stiftet under KGH og der etableres et importlager i Kangerluarsoruseq. Polaroil indgår en kontraktlig aftale med Selvstyret om forsyningspligt af flydende brændstoffer til Grønland.

1950

Det statslige monopol ophæves. KGH drives herefter uafhængigt af Ministeriet for Grønland. Samme år bliver Polaroil en del af KGH. Over de kommende år udskilles andre selskaber bl.a. Air Greenland, Royal Greenland, Tusass og Royal Arctic Line.

1951

Da KGH havde monopol på handlen i Grønland, var der ikke basis for engroshandel i den form, det kendes i dag. Efter handelsmonopolets ophævelse i 1951 startede engroshandel i et meget lille omfang og primært kun på monopolvarer som cigaretter, spiritus, øl og lignende. I dag sælger KNI Engros alle typer varer og har aftale om landsdækkende distribution af øl og kulsyreholdige drikke.

1960

KGH åbner sit første supermarked i Nuuk eller selvbetjeningsbutik, som man kaldte det, senere forkortet til SB Butik. Det er nyt og spændende, og en omgående succes.

1967

Efter godt 150 år stopper KGH sin udgivelse af kreditsedler og mønter. Fra 1. juli anvendes danske sedler og mønter. Danske banker opretter i fællesskab filialer i Grønland.

1973

Efter ca. 200 års placering på Nordatlantens Brygge i København flyttes Grønlandshavnen til helt nye havnefaciliteter i Aalborg. For at effektivisere forsendelserne er der indkøbt nye unit-load skibe og ansat 60 terminalarbejdere. I 2022 er Grønlandshavnen flyttet til Aarhus.

1979

Med et flertal på 70,1% vedtages indførslen af Hjemmestyre d. 1. maj.

1985

KGHs fiskeindustriaktiviteter udskilles og Royal Greenland etableres som selvstændigt selskab ejet af Hjemmestyret.

1986

KGH overtages af Hjemmestyret og omdøbes til Kalaallit Niuerfiat – KNI, Grønlands Handel.

1993

KNI omdannes til flere selvstændige aktieselskaber, som f.eks. Royal Arctic Line og butikskæderne Pisiffik og Pilersuisoq. I 1997 besluttede Hjemmestyret at overføre lokal gods- og passagertransport, samt postvæsen til andre selskaber. I 2001blev Pisiffik overtaget af private investorer og KNI overtager Pisiffiks butikker i byerne Nanortalik, Narsaq, Paamiut og Qasigiannguit. KNI driver herudover salg af duty-free varer i lufthavnen Kangerlussuaq.

2002

Pilersuisoq overtager Duty-Free-butikkerne i de to internationale lufthavne i Kangerlussuaq og Narsarsuaq.

2005

Pr. 1 januar overtager KNI driften af slagteriet i Narsaq. Neqi bliver hermed et datterselskab under KNI.

2010

KNI flytter driftskontorerne for energidivisionen Polaroil til hovedkontoret i Sisimiut. Flytningen sker for at samle ledelsen, administrationen og de tekniske kapaciteter i samme by.

2012

Pisisa.gl lanceres 1. maj. Formålet var at give de kunder, der bor i de mindre bosteder, bedre mulighed for at shoppe flere forskellige varer, og for at give butikken mere lagerplads. På pisisa.gl kan man shoppe for f.eks. møbler og køkkeninventar, som man ikke har i den lokale butik.

2016

Meqqusaalik – KNIs eget tøjmærke etableres. Købmanden i Uummannaq, Elisa Petersen, foreslår, at Pilersuisoq selv begynder at producere overtøj tilpasset til den grønlandske natur. Det bliver starten på Meqqusaalik, som i dag udvikles fra KNIs servicecenter i Sisimiut.

2017

Mamarisavut etableres for at inspirere til at lave lidt sundere hverdagsmad. Udgangspunktet er vores hverdag og de råvarer, vi har adgang til hen over året. Opskrifterne er sammensat ud fra Pilersuisoqs varesortiment, og det kunderne selv fanger.

2018

Der udvikles et nyt butiksdesign for at give Pilersuisoq en tydeligere og mere moderne grønlandsk identitet. Det tages godt imod af kunderne og i 2020 vinder Pilersuisoq to internationale designpriser: Red Dot og Moebius Award.

2019

Pilersuisoqs egen produktion af brugskunst samles under navnet KNI Design, som er brugskunst til hjemmet og hverdagen med udgangspunkt i den grønlandske kultur og historie. KNI Design har hjemme i Servicecenteret i Sisimiut.

2024

KNI fejrer 250-års jubilæum som leverandør af energi og dagligvarer til landets bosteder. Lige fra kolonitidens monopol på handel i Grønland og KGH’s etablering af indhandlingsstederne, der var med til at skabe nutidens bosætningsmønster, til den selvstyreejede forsyningsvirksomhed, der både arbejder for at sikre hverdagen og et mere selvbærende og bæredygtigt Grønland.

Herbert Ø, Qeqertarsuaq, 1930. Spæk blev lagt i tønder og herefter presset og kogt til tranolie, som blev udskibet fra Grønland og brugt som lampeolie i gadelamper.

Indkøbsliste med priser for KGH-købmænd, 1882. Dengang betalte man 40 kr. for et prima vinter isbjørneskind med kløer. En riffel kostede til gengæld 23 kr.

Butikken i Nanortalik 1933. Køb og salg forgik ved disken, og det var næsten altid muligt at få kredit.

Selvbetjeningsbutikken i Nuuk (SB Butikken) åbnede i 1961 og var det første supermarked i Grønland.

Selvbetjeningsbutikken i Nuuk (SB Butikken) åbnede i 1961 og var det første supermarked i Grønland.

Åbning af Lagerbutik i Qasigiannguit i midten af 1960’erne.

KNI skaber sit eget grønlandske butiksdesign. Grundelementerne er blåt træværk, grønlandske ikoner og regionale fotos af kunderne og deres hverdag.

KNI skaber sit eget grønlandske butiksdesign. Grundelementerne er blåt træværk, grønlandske ikoner og regionale fotos af kunderne og deres hverdag.

Én isbjørn bliver til to

Kongen af Arktis

Isbjørnen er kendt for sin styrke, tilpasningsevne og vilje til at klare sig på trods af udfordringer. Derfor er det ikke tilfældigt, at den har fulgtes ad med KGH og KNI gennem 250 år.

Symbol på Grønland

Siden 1600-tallet har isbjørnen optrådt som et grønlandsk symbol på kongelige regalier, alliancevåben og våbensegl. Senere bliver den også symbol på hjemmestyret.

Slået til mønt

Helt op til 1967 optrådte isbjørnen også på de pengesedler og mønter, der blev brugt i forbindelse med handelen i KGH.

Nordstjernen viser vejen

Senere designes et mere moderne logo med de tre bogstaver KGH og isbjørnen erstattes af den store Nordstjerne, som man har navigeret efter i tusindvis af år.

Fremtid og fællesskab

I 1986 gør vi den kongelige isbjørn til vores egen, da hjemmestyret overtager KGH og gør det til KNI. Her forener man de tidligere symboler i ét samlet logo. Én isbjørn bliver til to med en strålende nordstjerne, som viser vej til en ny retning med mere samarbejde og fællesskab mellem handel og land.

Vi arbejder for alle, der har hjemme her

I dag er KNI en moderne arbejdsplads, der dækker hele Grønland. Hver dag arbejder vores medarbejdere med at forsyne os alle med varer og energi. Men de arbejder også med at producere lokale fødevarer, nyt design og kvalitetsbeklædning, der passer til vores arktiske hverdag.

Alle bidrager med deres forskellige baggrunde og kompetencer. Nogle har været her længe, andre i kortere tid. Men fælles for alle medarbejdere er, at de gør en forskel for deres kollegaer, for KNI og for alle os i Grønland.

Fælles om hverdagen
i by og bygd

Vi er en del af den særlige grønlandske samfundsmodel, der sikrer livet i bygderne og friheden til at bosætte sig overalt i landet

Fælles om hverdagen

Siden 1948 har Energidivisionen forsynet alle bygder med brændstof.

Polaroil leverer brændstof til ens priser, uanset hvor man bor.

KNI arbejder for at minimere plastaffald i naturen.

KNI Design udvikler brugskunst, så alle hjem kan indrettes med grønlandsk design.

KNI Design er for alle, der holder af vores fælles kulturarv.

KNI Design er inspireret af vores natur og kultur.

Alle Pilersuisoq bygdebutikker har et fast udvalg af basisvarer, der altid skal være på lager.

Udsolgte basisvarer bliver fløjet frem til Pilersuisoq udenfor skibssæson.

Basisvarer koster det samme over hele landet – uanset hvor langt de skal fragtes.

Meqqusaalik er designet til vores arktiske vejr og hverdag.

Meqqusaalik er inspireret af vores forfædres beklædning og teknikker.

Mange steder er Pilersuisoq den eneste butik i bygden.

Fælles om fremtiden

Der er sket meget på 250 år, men vi ser også vores land forandre sig hurtigere og mere grundlæggende end nogensinde før. Det er udfordrende og inspirerende, men giver også nye muligheder for at udvikle og optimere KNI. Derfor er det afgørende, at vi alle tænker langsigtet, koordineret og i brede, nationale samarbejder.

Det er også derfor, vi engagerer os i at styrke folkesundheden og en renere natur. Ligesom vi ønsker at bidrage til den nationale samtidskultur gennem vores grønlandske produktioner. Så vi sammen kan udvikle os og bygge en mere bæredygtig fremtid for alle. Det er det sammenhold, der har udviklet vores land, og med den fælles drivkraft, vi fortsat skal bygge et mere selvbærende Grønland for alle.

Om KNI

Forsyning

Vores ansvar

Job hos KNI

Rapporter & Artikler

Søg her

Kontakt os

Skriv din besked:

Ansøg her:

Skriv din besked:

Om KNI

Forsyning

Vores ansvar

Job hos KNI

Rapporter & Artikler

Kontakt os

Skriv din besked:

Ansøg her:

Skriv din besked: