Lokalkendskab og lederskab | Mød Ivalu fra KNI Engros Ilulissat

18-12-2025

I Ilulissat finder vi en stærk kollegaer i KNI Engros,en af dem er Ivalu H. Markussen
Hun har været en del af KNI siden 2022, og i 2024 fik hun ansvaret for lageret i Ilulissat.

Ivalu er født og opvokset i Ilulissat. Hun kender byen, menneskene og rytmen i hverdagen. Det lokale kendskab er en styrke i hendes arbejde – for her handler det ikke kun om at få varerne på hylderne, men om at forstå, hvad kunderne faktisk har brug for.

Som lagerchef sørger Ivalu for, at ordrer bliver behandlet, varer bliver købt ind, og hylderne er fyldte. Hun arbejder tæt sammen med sit team, og for hende er det naturligt, at man løser udfordringer i fællesskab. Samarbejde er en af de ting, der betyder mest for hende – og det er netop i fællesskabet, at arbejdsglæden opstår.

Ansvar fylder også meget i hendes tilgang. At møde op hver dag, frisk og klar, og at holde orden både i butikken og på lageret. Det giver kunder og kollegaer tillid til, at de kan regne med hende.

Men jobbet handler også om at tænke nyt. I Ilulissat arbejder man selvstændigt med vareindkøb, og det kræver, at man tør at være nysgerrig og finde løsninger.

Uden for arbejdet finder Ivalu ro og energi i naturen. Hun og familien bruger meget tid på hundene, og på at forarbejde fangsten fra havet. At ryge hellefisk og tørre lodder er en tradition som hun stolt bærer videre. Det afspejler en hverdag, hvor man tager ansvar, ikke kun for sig selv, men også for dem, man har omkring sig.

Selvom hun selv siger, at hun stadig er ny i KNI, er Ivalu i gang med at udvikle sig som leder. Hun er nysgerrig på at lære mere og ser frem til de muligheder, der venter. For hende er KNI et sted, hvor man kan vokse, hvis man er villig til at lægge kræfterne i.

Pressemeddelelse: KNI’s halvårsrapport 2025/26

Læs mere
40 år med hjertet i KNI – Nielsines historie

Læs mere
Vi kan alle tænde håbet

Læs mere

Najoqqutassatut atuakkamut aqqut qaninneq

Atuagaq najoqqutassaq angerlarsimaffinni skærminnut toqqoruk qaqugukkulluunniit atoriaannanngorlugu.

1. Toornerit pingasut talerpiani teqeqqumiittut tuukkit

2. ”Føj til startskærm” tooruk

Startskærminnut ilannguguk

Genvej til håndbogen

Gem håndbogen på din hjemmeskærm, så den altid er lige ved hånden.

1. Tryk på de tre prikker i højre hjørne.

2. Tryk på “Føj til startskærm”

Føj til startskærm

Najoqqutassatut atuakkamut aqqut qaninneq

Atuagaq najoqqutassaq angerlarsimaffinni skærminnut toqqoruk qaqugukkulluunniit atoriaannanngorlugu.

1. Skærmivit naqqani tooruk

2. "Føj til hjemmeskærm” tooruk

Angerlarsimaffinni skærminnut ilannguguk

Genvej til håndbogen

Gem håndbogen på din hjemmeskærm, så den altid er lige ved hånden.

1. Klik på i bunden af din skærm

2. Tryk på “Føj til hjemmeskærm”

Føj til hjemmeskærm