De prisstigninger vores kunder oplever nu, med forsinkelse, hænger sammen med de globale prisstigninger og øgede transportomkostninger.
Med få undtagelser er fødevarepriserne på verdensplan steget markant og løbende de seneste to år, hvor fødevarepriserne set over et gennemsnit er steget med lidt over 21 % i perioden.
Der er meget store forskelle på prisstigningerne for de enkelte fødevarekategorier. I toppen er sukker, som er blevet 43 % dyrere for forbrugerne det seneste år. Tørrede og forarbejdede grøntsager er steget med næsten 23 %, og mel og gryn er steget med 20 %.
KNI er et Selvstyreejet selskab og det er ikke er et forretningsmål for os at tjene mest muligt på vores salg til kunderne, hverken på brændstoffer eller dagligvarer – men det er et forretningsmål, at tjene nok til at selskabet har en økonomi i balance. Derfor hæver vi ikke priserne, fordi vi vil tjene flere penge, men fordi indkøbspriserne er steget. Varerne er blevet dyrere for vores kunder men vores avance ikke steget – prisstigninger dækker kun de højere indkøbspriser og fragt.
Af Danmarks statistik fremgår nedenstående udvikling i fødevarepriser fra januar 2022 til september 2023.
KNI valgte ikke at regulere priserne løbende, men derimod at holde prisniveauet lavt så længe som muligt – i håb om at priserne ville begynde at falde igen. Derfor er der ikke gennemført en generel opjustering af priserne siden september 2022. Pilersuisoq har derfor ligget under det faktiske prisniveau for fødevarer i en længere periode. Kunderne oplever et større prishop, fordi de indtil nu har været skærmet mod løbende prisstigninger. Fremadrettet vil Pilersuisoq i højere grad regulere priserne med jævnere mellemrum – op når det er nødvendigt, og ned når det muligt.
Fakta om prisstigningerne:
En gennemgang af alle Pilersuisoqs dagligvarer – i alt 5.863 food-varenumre.
2.466 varer steget med i gennemsnit 10,5 %
3.006 varer uændret dvs. 51 % af fødevarer er uændret.
404 varer prisfald med i gennemsnit 18 %
Fejl i prisreguleringerne
Det er et omfattende arbejde at regulere så mange priser på en gang, og i den proces er der opstået fejl på et mindre antal varenumre – det er beklageligt. Vi retter naturligvis priserne i takt med vi bliver opmærksomme på disse fejl – enten ved egen gennemgang eller når kunder gør opmærksom på det. Vi bliver klogere på hvorfor fejlene sker, og kan forhåbentlig minimere disse fejl fremadrettet. Eksempler på fejl er:
- Riberhus ost 340 g – 90,95 er rettet til 45,00 kr.
- Rema mel 2 kg – 42,95 er rettet til 27,95 kr.
- Alle 2 liter Safti – 72,95 er rettet til 52,95 kr.
- Suntop drik 37,95 – er rettet til 24,95kr.
At drive butikker i små byer og bygder
Ligegyldigt hvordan vi vender og drejer det, er det dyrere at drive butik i en mindre by/bygd end i f.eks. Nuuk, Sisimiut og Ilulissat. Vi har flere meget større omkostninger til fragt og betydeligt flere lagerbygninger og frysehuse – og det koster. Herudover er kundegrundlaget i Pilersuisoq-områderne markant mindre end i de større byer og antallet af kunder pr. butik falder hver år. Det betyder, at vi ikke har den samme økonomi til at tilbyde samme kampagnetilbud som butikker der kun er i de store byer – det er den virkelighed vi står i.
Hvorfor er man nødt til at hæve priserne, når KNI har haft et meget stort overskud i KNI i 2022/23?
Overskuddet kommer fra Polaroil, som har bl.a tjent meget på kombinationen af høje brændstofpriser på verdensmarkedet og den øgede krydstogt krydstogtskibe m.fl. Kan man ikke bare bruge det overskud til at holde priserne nede i Pilersuisoq? Det korte svar er, at det giver rammeaftalen med Selvstyret os ikke lov til.
I rammeaftalen indgået mellem Selvstyret og KNI står der, at overskud opnået i en division ikke må anvendes i en anden division. Altså overskuddet i energidivision, Polaroil, må vi ikke flytte over og anvendes i varedivisionen, Pilersuisoq. Derfor kan KNIs ekstraordinære store overskud ikke benyttes til eksempelvis prisdæmpende tiltag for fødevarer i KNIs butikker.
Med venlig hilsen
Jeppe Jensen
Adm. Direktør, KNI A/S
